Powerstation & altansolceller

Til camping afhænger den rigtige størrelse meget af, hvor længe du er af sted, og hvad du vil have kørende. Er du kun af sted i varebilen i weekenden og skal mest lade telefon, kamera og et par lamper, klarer du dig fint med 300 til 500 Wh.
Skal den også trække en kompressorkøleboks, en bærbar eller små køkkenapparater, skal du regne med mindst 1.000 til 2.000 Wh.

Til længere ture eller strømslugere som induktionsplader og elkedler giver det mening at vælge en model med 2.000 til 3.600 Wh og en konstant effekt på 1.500 W eller mere.
Vi anbefaler powerstations med LiFePO₄-batterier, fordi de holder meget længere og kan klare flere tusinde opladninger.
Vil du være selvforsynende og lade med solpaneler, så tjek også, at den har en MPPT-solcelleregulator og en høj nok indgangseffekt (mindst 200–400 W).

Sådan regner du størrelsen ud:
Dagligt behov (Wh) = sum(effekt i W × timer) × 1,2 i buffer.
Anbefalet kapacitet = dagligt behov × antal rejsedage ÷ (solfaktor 0,6–0,8, hvis du har solceller med).

Ja, det kan du godt, men ikke direkte fra powerstationens 12-volts-udtag. Brug i stedet en intelligent batterilader til bilbatterier, og sæt den i powerstationens stikkontakt med vekselstrøm. Et almindeligt startbatteri i en bil har cirka 60 Ah ved 12 V, og det svarer til omkring 720 Wh. Regner du ladetabet med, skal der bruges cirka 850 til 900 Wh.

Så du skal have en powerstation på mindst 1.000 Wh, hvis du vil lade et fladt bilbatteri helt op igen. Vigtigt: En powerstation kan ikke bruges til starthjælp. Til selve starten findes der særlige startboostere, der kan levere meget høj strøm i kort tid. Det kan en almindelig powerstation som regel ikke.

Teknisk set kan du godt lade en elbil med en powerstation, men i praksis giver det kun mening i en nødsituation. Mobile ladere (EVSE) trækker som regel mellem 1,3 og 2,3 kW, så din powerstation skal mindst kunne levere den konstante effekt.

Omregnet giver 1 kWh fra powerstationen kun omkring 4 til 6 kilometers rækkevidde i bilen. En powerstation på 2.000 Wh giver altså højst 8 til 12 kilometer. Det rækker som nødreserve hen til den næste ladestander, men det er på ingen måde en løsning til hverdagen. Dertil kommer, at mange mobile ladere kræver en fungerende jordforbindelse, og det har ikke alle powerstations. Kort sagt: Det kan lade sig gøre, men det er kun en nødløsning.

Du må kun føde en powerstation ind på husets elnet under helt klare betingelser. Den metode, man tit ser, hvor man sætter et Schuko-stik i en almindelig stikkontakt (»tilbagefødning«), er livsfarlig og forbudt i Tyskland.

Vil du bruge din powerstation til nødstrøm, skal du have en sikker adskillelse fra nettet. Det sker med en omskifter eller et indføringsstik, og det er et krav, at en elektriker installerer det. Kun på den måde undgår du, at strømmen løber tilbage på det offentlige net og bringer montører eller naboer i fare. Mange moderne powerstations har desuden en såkaldt EPS- eller UPS-funktion. Den holder automatisk bestemte apparater eller strømkredse kørende, så snart det offentlige net falder ud, uden at strømmen bliver ført ind i resten af nettet.

Vil du have nødstrøm, skal du altså enten overveje en fast installation, fx med altansolceller, eller køre enkelte vigtige apparater direkte fra powerstationen.

En køleboks er noget af det, der oftest bruger strøm på campingturen, så den skal med i regnestykket, når du vælger. Kompressorkølebokse er effektive og bruger cirka 250 til 600 Wh i døgnet alt efter størrelse, fordi de ikke kører hele tiden, men kun slår til indimellem. Her er en powerstation på 500 til 1.000 Wh som regel rigeligt.
Skal køleboksen køre konstant, bør du også regne solpaneler med, så batteriet bliver ladet op igen om dagen. Termoelektriske kølebokse er en anden sag: De trækker strøm hele tiden og kan bruge 1.000 til 1.500 Wh i døgnet. Her skal du bruge en powerstation på mindst 1.000 Wh, eller også skifter du hellere til en kompressorboks, som er langt mere energieffektiv på sigt.

Driftstiden afhænger meget af powerstationens kapacitet (Wh) og det tilsluttede apparat. Eksempel: En powerstation på 500 Wh kan køre en køleboks på 50 W i cirka 10 timer. Jo større kapacitet og jo lavere forbrug, jo længere kører den.

Ja, de fleste powerstations kan lades op med kompatible solpaneler. Det vigtige er, at spænding, effekt og stik passer sammen. Mange producenter har solpaneler, der passer til. Så kan du også være helt selvforsynende på farten og køre powerstationen på vedvarende energi.

Det varierer fra model til model, men typisk har en powerstation:

• Schuko-stikkontakter på 230 V til husholdningsapparater
• 12 V-biludtag til fx kølebokse
• USB-A- og USB-C-porte til at lade smartphones, tablets eller bærbare
• Nogle gange også særlige DC-udgange til bestemte apparater.

Powerstations er som regel næsten lydløse, fordi de ikke har nogen forbrændingsmotor. Kun ved høj belastning eller under opladning kan du høre den indbyggede blæser, og den larmer stadig langt mindre end en benzingenerator.

En generator laver strøm med en motor (som regel på benzin eller diesel). Den larmer tit, er tung og skal have brændstof. En powerstation gemmer derimod strøm i et batteri og afgiver den stille og uden udstødning. Generatorer er gode til meget lange driftstider, mens powerstations er det miljøvenlige valg til mobil brug.