Generatorer til hestegårde og ridestalde

Generatorer til hestegårde og ridestalde – når dyrevelfærd afhænger af en stikkontakt

På en hestegård hænger der mere på strømmen, end de fleste hesteejere tænker over i hverdagen. Om vinteren holder elvarme drikkekarrene frostfri, i store stalde kører ventilationen med blæsere, klimaet i bokse med en syg hest eller en højdrægtig hoppe styres elektronisk, og høtørringsanlægget må ikke gå ned midt i høsten, for så bliver tonsvis af hø til mug. Oveni kommer hestesolarium, vaskeplads med varmtvandsbeholder, lys i ridehallen, varme i sadelrummet og på mange gårde efterhånden også opladning af elektriske minilæssere og el-pickupper. Det hele hænger på husets eltilslutning – og dermed på risikoen for en strømafbrydelse.

Dyrevelfærd, ikke bare komfort

I modsætning til et almindeligt hus handler en længere strømafbrydelse i stalden ikke om mistet komfort, men om dyrenes helbred. Frostskader på drikkekar, ventilation, der står stille i lukkede stalde, manglende nødbelysning under en fødsel eller et kolikanfald – det er reelle risici, som også vurderes efter dyreværnsreglerne, hvis det går galt. I Tyskland er hesteholderen efter § 2 i dyreværnsloven (Tierschutzgesetz) forpligtet til at sørge for ordentlig pasning. Pålidelig nødstrøm hører med til den pligt.

Hvilken generatoreffekt passer til hvilken gårdstørrelse?

Tommelfingerreglen: 1 til 1,5 kW nødstrømsreserve pr. hest på en pensionsstald, plus 3 til 5 kW til lys i ridehallen og gårdens øvrige infrastruktur. En lille gård med tre heste klarer sig med 5 til 8 kW, en pensionsstald med 15 heste skal bruge 10 til 15 kW, og en stævne- eller avlsstald med 30 heste og fuldt udstyr 25 til 50 kVA. Har du et høtørringsanlæg, skal du regne dets spidsbelastning med for sig. Det ender tit i 3-faset-klassen fra 11 kVA. Lys i ridehallen er i dag som regel LED og dermed forholdsvis sparsomt, men giver belastningsspidser, når det tændes og slukkes.

Inverter, synkrongenerator eller nødstrømsanlæg?

En moderne stald er fuld af elektronisk styrede komponenter: klimastyring, ventilationssensorer, elektronik i hestesolarium, staldkameraer, styring af høtørring. De har brug for ren sinus, så her er en invertergenerator med harmonisk forvrængning (THD) under tre procent det rigtige valg. Klassiske AVR-synkrongeneratorer er billigere i indkøb, men giver en mindre ren sinuskurve, som slider på elektroniske styringer over tid. Til fast opstilling er nødstrømsanlæg med lyddæmpende kabinet og indbygget styring den professionelle løsning – inkl. automatisk selvtest, der en gang om ugen tjekker, om generatoren faktisk starter.

Diesel er det oplagte valg

På stort set alle hestegårde med landbrug er der alligevel diesel i tanken – til traktoren, minilæsseren og møgmaskinen. En dieselgenerator passer altså ind i den brændstoflogistik, du allerede har, den bruger markant mindre end en benzingenerator i konstant drift, og brændstoffet kan holde sig i flere måneder. På helt små hobbygårde uden egen dieseltank kan en benzin- eller dual fuel-generator også give mening.

ATS-tilslutning, når ingen er i stalden

I de fleste ridestalde er der ikke nogen om natten og i weekenden. Det er netop der, de fleste strømafbrydelser sker. En generator med ATS (Automatic Transfer Switch) starter selv, når nettet falder ud, og overtager forsyningen på få sekunder, uden at nogen behøver køre ud på gården. Når strømmen kommer tilbage, skifter den lige så automatisk tilbage og køler kontrolleret ned. Tilslutningen skal laves af en autoriseret elinstallatør efter VDE-AR-N 4105.

Rådgivning ud fra din gård

Hvilken generator der passer til din gård, afhænger ikke kun af husets eltilslutning, men også af din liste over udstyr, antallet af dyr, om du har høtørring, og hvad du vil udbygge med. Send os en kort oversigt over det udstyr, der skal sikres, og antallet af bokse. Så dimensionerer vi den rigtige generator, regner tankens rækkevidde og serviceintervaller ud og giver dig et komplet tilbud, som din elinstallatør kan gå direkte i gang med.